Villa Herlev
Bygherre var allerede godt i gang, da vi blev kontaktet. Hovedgrebet var i store træk fastlagt fra bygherres side: Et simpelt hus med glasgavle, med dobbelthøje rum i hver ende. Huset ligger i et almindeligt parcelhuskvarter. Havde man bygget i ét plan på denne grund, ville man ikke have fået glæde af den flotte udsigt som kun kan ses fra 1. sals plan. Her kommer de store glasgavle til deres ret; I hver ende af huset er rummet som nævnt dobbelthøjt. Dette sikrer at man både fra stueplan og 1.sals plan får et enestående kig på grundens store træer og udsigten fra 1. sal fordi de to etage "deles" om det samme vindue. Huset er beklædt med almindelige sorte stålprofilplader.
Fotos: © Christina Kayser Onsgaard
STED : Herlev
STATUS : Projektet blev færdigt i 2014
KLIENT : Rikke og Steen Lauth
PROJEKT : Idéoplæg til facader og plandisponering. Oprindelig idé er udarbejdet af arkitekt MAA Anders Kabel