• Bygherren er den person, som bygger og hyrer rådgiverne. En bygherre kan både være privatperson eller en repræsentant i en virksomhed eller organisation. Det er bygherrens ønsker og interesser, som arkitekten forsøger at imødekomme. 

• Arkitekten/konstruktøren skitserer forslag, initierer forundersøgelser, projekterer og udarbejder alle grundlæggende tegninger og beskrivelser, som danner for de øvrige rådgivere.

• Ingeniøren tager sig af alle de tekniske discipliner og - ikke mindst - statikken, dvs. disponering og beregning af bærende konstruktioner. Konstruktionsingeniøren udarbejder dokumenter som

• Miljøteknikeren tager prøver for at identificere mijløfarligt byggeaffald ved renoveringer og ombygninger. 

• Landinspektøren forestår udstykninger, opmåler og fastsætter skel og højder på grunde og bygninger. I forbindelse med et forestående byggeri udarbejder landinspektøren Afsætningsplanen (En afsætningsplan er er kort/tegning, hvor det eventuelt eksisterende er opmålt, det tilbyggede er tegnet ind og der er fastlagt skel) Umiddelbart før gravemaskinerne går igang, afsætter landinspektøren bygningsværket på grunden. Afslutningsvis udarbejder landinspektøren en IBS-attest (Identifikations-, Servitut- og Byggelinjeattest. Heri dokumenteres, hvorvidt det byggede overholder ejendommens servitutter, byggelinjer samt højder- og afstande til skel).

• Geoteknikeren tager sig af at vurdere jordens bæreevne til et givent byggeri. Før projekteringen af et byggeri påbegyndes, udføres en geoteknisk undersøgelse til fastlæggelse af forekommende jordlag i byggefeltet. Den geotekniske undersøgelse danner grundlag for ingeniørens disponering af bygningsværkets funderingsforhold. 

• Certificeret brandrådgiver sikrer at der i projekteringen og udførelsen er indarbejdet lovpligtige flugtveje, redningsåbninger, brandklassificerede døre, ABA-anlæg, ABDL-anlæg, tilfredsstillende indsatsmuligheder mv. 

• Håndværkere/entreprenører beskriver de enkelte håndværksfag , som er fordelt på faggrupper som tømrer, murer, maler, elektrikere, blikkenslagere mv. Disse fag indgår - i forskellige entreringsformer - entrepriseaftaler med bygherre om udførelse af et givent byggeri.    

• Bygningsmyndigheden er som regel kommuner eller staten. Kommunerne er myndighed og vejledes af f.eks Slots- og kulturstyrelsen, Skov- og naturstyrelsen, Civilforsvaret, Brandvæsenet mv.   

• Projekteringslederen er en rådgiver, som er udpeget til at lede projekteringen. Personen koordinerer hvilke konstruktionsprincipper og disponeringer, der skal besluttes i en given fase.

• Projektlederen er oftest bygherre (eller dennes repræsentant) og er den person, som tager stilling til selve projektets fremdrift, samlet set. Projektlederen godkender/afviser skift mellem forslags- og projekteringsfaser, tager stilling til entreringsform, udbudsform, eventuelle spareforslag mv.

Et programoplæg er en samling af alle de ønsker, bygherre har til et givent bygningsværk. Kort sagt er det den ønskeliste, man giver til arkitekten.

Ved mere komplekse byggeri kan arkitekten vælge at viderebearbejde progamoplægget til et byggeprogram.

Vi får ofte spørgsmålet: "Hvad koster det at bygge nyt?”

Det korte svar er, at det afhænger af så mange variable, at det er umuligt at give et enslydende svar.

Et mere hjælpsomt svar er, at alle projekter er forskellige og har forskellige forudsætninger. Det er derfor idéoplægget udarbejdes, så man har et éntydigt udgangspunkt for et byggebudget, som kan sammenfatte alle de forventede udgifter for det pågældende projekt.

Under tilblivelsen af et byggebudget overvejer man projektets forventede behov for forskellige rådgivere samt de forventede myndighedskrav, håndværkerudgifter, uforudsete udgifter og myndighedsudgifter (f.eks. ved håndtering af miljøfarligt affald), mv.

Et byggeprogram er rådgivernes viderebearbejdning af bygherrens programoplæg.

Byggeprogram er et samlet ord for de krav, der er til udformning, ruminddeling, rumfunktion, teknik og installationer.  I byggeprogrammet findes tillige oplysninger om forventet rådgivningsform og entreringsform samt et organisationsdiagram over, hvilke beføjelser rådgivere er tildelt i forhold til bygherre.

Et ideoplæg er arkitektens forslag til, hvordan man arkitektonisk kan møde de krav, som bygherre har beskrevet i sit programoplæg. Et idéoplæg består ofte af en samling skitser, som bruges til at give bygherre en visuel præsentation af arkitektens ideer.

Inden et byggeri kan opføres, skal bygningsmyndigheden give tilladelse. Derfor udarbejdes et myndighedsprojekt, som er den ansøgning, man sender til bygningsmyndigheden for at anmode om byggetilladelse.

Det indeholder som regel både arkitekt- og ingeniørbidrag. Ved større og mere komplekse byggerier kan der også forekomme bidrag fra certificerede brandrådgivere, certificerede statistikere og landinspektører.

Som bilag vedhæftes tegninger, beskrivelser, beregninger, opmålinger, som projektets rådgivere har tilvejebragt under projekteringen.

Kort sagt:

- Myndighedsprojektet er til ære for myndighederne.

- Udbudsprojektet er til dem, som skal byde på opgaven. 

- Udførelsesprojektet er til dem, der skal udføre selve byggeriet.

Et myndighedsprojekt skal klarlægge, hvad bygningsmyndigheden har fokus på, hverken mere eller mindre. Myndighederne interesserer sig først og fremmest for, om byggeriet overholder lokalplanen, samt om krav i BR18 er overholdt. Derfor er et myndighedsprojekt først og fremmest et overblik over, hvordan myndighedskrav til statik, brand, arbejdsmiljølovgivning mv. tænkes overholdt i de efterfølgende faser.

Et udbudsprojekt bruges til at få fastsat prisen for opførelsen af byggeriet. Som regel består dette af målfaste tegninger, suppleret med en beskrivelse.Dette sendes ud til et antal entreprenører, som herefter returnerer med et tilbud. Når tilbud foreligger, kontraheres der med den valgte entreprenør.

Ved større projekter kan konstruktionsprincipper samt initiale løsninger for tekniske fag også være beskrevet. Dette er for at sikre at indkomne tilbud har taget højde for et givent omfang og en given kompleksitet. Et udbudsprojekt kan som regel danne bilag for en entreprisekontrakt. 

Et udførelsesprojekt er en viderebearbejdelse af udbudsprojektet og myndighedsprojektet til en sådan nøjagtighed, at entreprenørerne kan aflæse, hvordan bygningsværket skal opføres. Her indarbejdes de specifikke materialer og bygningskomponenter, som har været ønsket og beskrevet i hhv. idéoplæg og udbudsprojekt.

Man entrerer med en entreprenør, når man indgår en entreprisekontrakt. Der findes flere entreringsformer: Fagentreprise, hovedentreprise, storentreprise, totalentreprise og partnering. Hvilken afhænger af ens præferencer som bygherre.

• I en fagentreprise indgår bygherre individuelle aftaler med forskellige håndværksmestre (dvs. tømrer, malere, elektrikere mv.) hver for sig. Fordelen ved denne form er, at man får mulighed for selv at vælge hver enkelt håndværker, mens ulempen kan være, at det kræver mere tid og opmærksomhed fra bygherre og dennes arkitekt at koordinere indbyrdes mellem de forskellige fagområder.

• I en hovedentreprise entreres med en hovedentreprenør, som efterfølgende entrerer med de enkelte fag. Fordelen ved dette er, at bygherre kun skal kontrahere med én kontrahent. Ulempen er, at man som bygherre ikke selv får lov til at vælge de enkelte håndværkere.

• I en totalentreprise hyrer en totalentreprenør både de nødvendige håndværkere samt de nødvendige rådgivere. Denne entreringsform anvendes, når man vil være sikker på en given pris. Til gengæld må man affinde sig med, at totalentreprenøren har en større metodefrihed til at levere det aftalte. Denne entreringsform bliver f.eks. brugt af typehusproducenterne.

• Storentreprise vælges, når man har at gøre med store, komplekse byggerier, hvis opførelse kræver, at byggearbejdet brydes op i stole dele

  Der er i disse tilfælde tale om så stort et byggeri, at en enkelt person umuligt kan overskue at lede alle fag. Derfor ansætter man mere end en storentreprenør, som hver især har ansvaret for deres egen del af byggeriet. 

• I partnering bygges der principielt efter medgået tid. Dette betyder, at ingen reelt ved hvad byggeriet ender med at koste. Initialt er der dog udarbejdet og aftalt overslag, inden byggeriet igangsættes. Finder håndværkere, bygherre og rådgivere bedre og billigere løsninger end først antaget, deles besparelsen forholdsmæssigt mellem partnerne. - Deraf navnet partnering.

Under byggeperioden bør tid, pris og kvalitet sikres i forbindelse med udførelsen. Behovet for professionelt tilsyn afhænger meget af bygherres egen byggefaglighed og projektets størrelse og kompleksitet. 

En byggeledelse sikrer byggeriets fremdrift og tidsplan, mens et professionelt fagtilsyn sikrer, at byggeriet udføres som tiltænkt og håndværksmæssigt korrekt i fagligt og i arkitektonisk forstand. 

Behovet for projektændringer og -præciseringer, som ikke har været til at forudse før byggeriets start, sikres ved projektopfølgning. Det kan f.eks. være tilretning af projektet som følge af forhold, som konstateres under åbningen af eksisterende konstruktioner eller som følge af nyligt konstaterede jordbundsforhold. 

Når byggeriet er tilendebragt, overdrager - altså afleverer - entreprenøren byggeriet til bygherre. Der afholdes afleveringsforretning, hvor fejl og mangler registreres og kapitaliseres. Det hele samles i en afleveringsprotokol.

I afleveringsprotokollen anføres konstaterede fejl og mangler og et relativt beløb aftales tilbageholdt. Ligeledes aftales tidsfrister for mangeludbedring. Det tilbagekaldte beløb vil blive tilbageholdt, indtil manglerne er blevet udbedret. 

Et år efter afleveringsforretningen gennemgås huset for at sikre, at de sidste fejl og mangler er blevet udbedret som aftalt. 

For at kunne færdigmelde en byggesag og modtage en ibrugtagningstilladelse skal der indleveres teknisk dokumentation til myndighederne. Dette bliver udarbejdet løbende under både projektperioden og udførelsesfasen og består af bl.a. tekniske tegninger, beregninger og manualer. 

Dette kan f.eks. være dimensionering af kloakanlæg, vingeborforsøg eller energiberegninger fra en dør- og vinduesleverandør.

AB18 står for “Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder" og bruges til aftaler mellem bygherre og en fag- eller hovedentreprenør.

Det kan derfor bedst beskrives som et sæt standardaftaler, som kan lægges til grund for en entreprisekontrakt (agreed documents). Således har man på forhånd taget stilling til en masse situationer, som kan opstå under et byggeprojekt.

Enkeltdele kan tilføjes og fraviges denne aftaletekst inden underskrift.

ABT18 er det samme som AB18, men ABT18 er den standardaftale, man tager i brug, når der skal indgås aftale mellem bygherre og en totalentreprenør.