Ombygning af tandlægeklinik til moderne bolig

I Helsingør fik vi til opgave at transformere en gammel tandlægebolig til et moderne storfamiliehus. Husets tidligere ejer havde etableret sin tandlægeklinik i stuen med al beboelse samlet på første sal. Huset var derfor delt op som to forskellige enheder med hver deres indgang og med minimal lysindfald i stueetagen. 

Opgaven bestod derfor først og fremmest at samle noget, der var tænkt adskilt.

For at skabe mere luft og sammenhæng mellem under- og overetage, fjernede vi flere vægge, skar et kæmpe hul i etagedækket mellem de to plan og installerede et ovenlys over den nye trappe. Derudover havde vi fokus på at lave gennemkig, så lyset kunne bevæge sig gennem huset og den ellers mørke stueetage. Med en blanding af nye vinduespartier, glasfacader og en mere familievenlig ruminddeling lykkedes vi med at forbinde husets to etager og fik samtidig åbnet op for den flotte udsigt. 
Næste
Næste

La Cabra - Oman